Sådan skal mødelokalet indrettes

En stor del af vores arbejdsdag går med møder. Faktisk viser undersøgelser, at ledere bruger 12 timer om ugen på møder i gennemsnit, og det mødelokale, der danner rammerne for mødet, er en central del af hele oplevelsen. Indretningen har derfor stor betydning. Et mødelokale, der er godt designet, får deltagerne til at slappe af, samtidig med at det opfordrer og motiverer til dialog. Det skal ligeledes inspirere, så kreative udfordringer kan blive løst. De rammer, vi holder møde i, påvirker med andre ord, hvordan vi interagerer med hinanden. Det er derfor vigtigt, at mødelokalet er indrettet ordentligt. Men hvordan gør du det? Det får du her et par gode fif til.

Hvad er formålet med mødet?

Der findes ingen definitiv løsning på, hvordan det bedste mødelokale er indrettet. Det afhænger nemlig af en lang række faktorer. Først og fremmest skal du tage stilling til, hvad mødelokalet skal bruges til. Overvej eksempelvis:

  • om mødetlokalet skal bruges til møder internt i virksomheden eller til kundemøder? Skal der arrangeres møder med kunder, kan placeringen have en afgørende betydning. Det kan faktisk være vigtigere end de faciliteter, der er til rådighed.
  • hvilke løsninger, der skal løses i mødelokalet? Hvis det skal anvendes til sparring blandt mindre teams, er det ikke nødvendigt med et stort mødelokale. Hvis hele virksomheden skal kunne samles, er det nødvendigt med et stort bord, hvor der er plads til alle. Måske er det nødvendigt med begge dele?
  • om det skal placeres i jeres kontorbygninger? Det kan være praktisk, men hvis det er et mødelokale, der skal anvendes til eksterne kundemøder, kan det være en praktisk løsning, hvis det ikke kommer til at ligge internt på arbejdspladsen.

Når I har overvejet ovenstående faktorer, er det lettere at indrette mødelokalet.

Hvordan skal mødelokalet indrettes?

Når I har besluttet jer for, hvordan mødelokalet skal anvendes, er det nødvendigt, at I tænker over, hvordan det skal indrettes. Skal det eksempelvis være muligt at rykke rundt på stole og borde, skal der være plads til frokoster og pauser, er det nødvendigt med stik til strøm eller adgang til projektorer?

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s