Brug miljøvenlig træbeskyttelse for din egen og naturens skyld

Når man køber miljømærket træbeskyttelse, så vil man gøre miljøet en tjeneste. Der er nemlig ikke lige så mange kemiske stoffer i, men det kan sagtens anvendes til at beskytte træet alligevel. Du kan kende den miljøvenlige træbeskyttelse ved at kigge efter EU-mærket, Blomsten, og Svanemærket, der findes i Norden. Hvis du vil male så miljøvenligt som muligt, så kan du læse med her, hvor du får et par gode råd til, hvad du skal gøre.

 

Brug kun de miljø- og sundhedsvenlige produkter

De fleste af de store producenter af træbeskyttelse har efterhånden lanceret deres produkter i en miljøvenlig udgave, der har de to mærker, Blomsten og Svanemærket. Det betyder, at de er nogle af de mest miljø- og sundhedsvenlige produkter på markedet, hvilket indebærer, at deres indhold af eksempelvis flygtige kemiske stoffer er minimalt.

 

Alle de miljøvenlige produkter har en sikkerhedskode, der indikerer, at her er tale om miljøvenlig træbeskyttelse. Sikkerhedskoden hedder ‘MAL 00-1′, og tallet ’00’ indikerer, at træbeskyttelsen ikke indeholder organisk opløsningsmiddel, og tallet ‘1’ betyder, at der ikke er nogen speciel risiko ved at male med det. Dog skal det nævnes, at man alligevel bør anvende et åndedrætsværn, hvis man maler med sprøjte.

Desuden betyder de to miljømærker, Blomsten og Svanemærket, at fabrikanterne, der fremstiller produkterne, tager hensyn til miljøet under og efter produktionen.

 

Miljøvenlig træbeskyttelse er præcis lige så god

Selvom her er tale om træbeskyttelse uden kemiske stoffer, så beskytter den præcis lige så godt, som den konventionelle træbeskyttelse. Faktisk kan man være mere sikker på, at man køber kvalitet, når man kigger efter Blomsten og Svanemærket, idet de stiller specifikke krav til produkternes kvalitet. Derfor ved man på forhånd, at der er tale om et produkt, der har en god dækkeevne, slidstyrke og modstandsdygtighed.

 

Et par gode råd til når du maler

  • Hvis det er egnet til formålet, så bør du altid købe miljømærkede produkter
  • Undgå at spilde på jorden, imens du maler, og hav altid handsker og lange ærmer på, så du ikke får malingen på kroppen
  • Dér, hvor du lægger dine pensler og rører træbeskyttelsen op, bør du altid have afdækket
  • Kør til genbrugspladsen med afdækningen, når du er færdig med at male
  • Kig altid på den anvisning, der står på etiketten, når du er færdig med at male. Her står det nemlig, hvordan du bør behandle tom emballage og rester
  • Som regel anbefales det, at man renser pensler og malerruller i vasken, da vandet vil ledes til et rensningsanlæg bagefter – gør man det i naturen, vil vaskevandet sive ned i jorden eller overfladevandet
  • Når du er færdig med at male, bør du aflevere alle rester på genbrugsstationen

 

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s